Et enklere og gladere liv

Hvad kunne være dine grunde til at kontakte JEG & DU:
Sygdom (også kronisk), overvægt, stress, angst, depression, en livskrise, et tab (fx dødsfald), lavt selvværd, lav grundstemning, følelse af at være uden energi,  heftigt temperament, tilbøjelighed til at udsætte opgaver, problemer med at være i samspil med andre (isolation), misbrug / afhængighed, rygning, problemer i familien, parforholdet eller venskabet, problemer med at være single, problemer med medarbejdere, problemer med chefen eller andre arbejdskolleger – dårligt arbejdsklima, smerter, spændinger eller andet.

JEG & DU’s opgave:
Medvirke til udvikling af evnen til at være sammen med andre og til at være alene.
Medvirke til udvikling af personligt ansvar.
Udbrede Fri ved at prikke til hele verden.

Hvorfor JEG & DU og ikke DU & JEG?
1. Jeg har selv erfaret, hvor vigtigt det er at sætte jeg før du. Specielt da jeg i forbindelse med stess var på vej imod et mavesår. En stress, som bundede i, jeg var meget optaget af, hvad andre tænkte om mig – og hvad jeg gjorde – og fik gjort. Det fik mig til hele tiden til at yde mere og mere – og mere end jeg havde godt af – eller hvad der passede for mig.
2. JEG & DU udtrykker også gensidighed. Som jeg-er er vi dybt afhængige af, at nogen vil være du-er for os. Uden du-er kan vi ikke finde ud af, hvem eller hvad, vi er. Det er i mødet med du-erne og deres reaktioner både verbalt og nonverbalt, at vi opdager, hvem og hvad vi er.
Samtidig med, jeg har brug for du-er, har du-erne brug for, jeg vil være du for dem.
Hvis jeg vedblivende skal kunne være et godt du for andre, kræver det, jeg til stadighed husker mig selv. Husker jeg selv skal lades op, modtage/have omsorg, modtage/have opmærksomhed og modtage kærlighed, sådan at jeg kan blive ved med at have noget at give af.
3. Den evne, der ser ud til at være mest udviklet, er evnen til at se udad – på du-et. Det fører ofte til optagethed af, hvad vi ønsker du-et skal og ikke skal. Det er kun du-et, der som et jeg kan vælge andre handlinger.
Der opstår ofte problemer, fordi vi ser du-et med vores samlede erfaring – og ikke som du-et faktisk er. Dertil kommer, at vi kan have meget stærke ønsker om, hvad du-et skal være eller gøre for os.
Jeg er selv et du for andre. Jeg kan vælge andre handlinger – ikke fordi jeg skal handle som du-et ønsker, men fordi jeg selv ønsker det, der følger med. Det er derfor kun mine evner som jeg, jeg behøves at være optaget af. Hvad andre gør er blot en reaktion på det, jeg gør.

Til toppen

Handling:
Lidt om betydningen af handling:
Det er handling, der forandrer. Igennem samtale er det muligt at finde den motivation, der er nødvendig for at handle. Gennem handling viser vi andre, at vi mener det alvorligt.
Begrebet “troværdighed” er meget centralt. Kan jeg stole på at han/hun mener det? Det mærker jeg først i det øjeblik et andet menneske handler i overensstemmelse med, hvad der blev lovet eller aftalt.
Ligesom jeg kan forandre mine handlinger i forhold til andre og dermed opnå, at de anser mig for at være troværdighed, kan jeg forandre mine handlinger i forhold til mig selv. Jeg kan fx blive god til at overholde de aftaler, jeg laver med mig selv.
Vi gør noget for selv at have det godt – vi indgår i samspil med andre for selv at have det godt – og for at andre kan have det godt – så vi sammen kan have det godt.
At være menneske betyder udvikling hver dag. Nogle gange er det svært at få øje på – og nogle gange kan det opleves, som om vi står stille og bliver ved med at gøre de samme “fejl” en gang til – eller som om vi går baglæns.
Vores liv er ikke en gang givet – og vi kan lære, at blive drivkraften i vores egen udvikling.
Måske er den vigtigste opdagelse, at vi ikke skal finde ud af livet alene.

Til toppen

Profil:
Jeg er indehaver af JEG & DU, er 69 år og har igennem 34 år været gift med den samme. I 2015 valgte jeg at blive skilt. Jeg har 3 voksne børn, 1 svigersøn, 2 børnebørn og et oldebarn.
Jeg har været lærer på en efterskole, undervist indvandrere og flygtninge, været underviser på en almindelig daghøjskole og etablerede i 1998 “Den lille Højskole” i Hjørring, som var daghøjskole for mennesker med psykiske problemer og mennesker i krise. Den stod jeg for i 4½ år indtil statslige nedskæringer gjorde, den blev nedlagt.
I 1998 etablerede jeg også klinikken JEG & DU i Tolne (er nu flyttet til Vrå – se Kontakt). Jeg havde igennem en årrække også klinik i Aalborg og Nørresundby.
Som lærer på efterskolen (nu for mere end 30 år siden) oplevede jeg alvorlige stressproblemer. Jeg hørte om en terapeut (skulle køre 3 timer og et kvarter hver vej), som skulle være god og begyndte ved hendes hjælp at håndtere livet på nye måder.
Senere fik jeg alvorlige knæproblemer. Da jeg fandt hjælp til dem hos en psykoterapeut, havde jeg en sikker fornemmelse af at være på en vej, der var rigtig for mig. Jeg var da selv gået i gang med at uddanne mig til psykoterapeut.
Jeg er uddannet psykoterapet, parterapeut, familieterapeut, tankefeltterapeut – og har gennemført en internationalt certificeret coaching uddannelse.
Jeg har kurser i bla. NLP, kinesiologi og Sea Urchin Teknik.
Jeg praktiserer nu på 20. år.
Efter at være flyttet til Vrå, nyder jeg nu nærheden til toget og de tilbud byen har.
Største inspirator: Klods Hans
For mig er Klods Hans et menneske, som formår at lade sig råde af og følge sin intuition. Han behøver ikke at bruge tid på at overveje, om han kan håndtere den næste situation, han kommer til at stå i. Det har han bare en sikker forvisning om, at han kan – og det er ham, der får prinsessen og det halve kongerige!
Måtto: glæde, styrke, ydmyghed
Niels Gyldenkærne

Klinikken i Vrå dækker:
NORDJYLLAND – VENDSYSSEL – HIMMERLAND – HANHERRED – THY
Aalborg, Nørresundby, Løkken, Brønderslev, Dronninglund, Åbybro, Brovst, Fjerritslev, Thisted, Års, Støvring, Hobro, Skagen, Frederikshavn, Sæby, Sindal, Vrå, Hjørring, Hirtshals.